19. sep. 2009

Tak for i dag - og ny afstemning

Tak for jeres stemmer – og en speciel tak til Sophie for at afprøve kategorien ”helt til grin”.

Den fortæller os, at det ikke er spild af kræfter, at vi bruger dagene hernede til at holde jer opdateret. Vi vil derfor være klar igen ved tasterne i morgen.

Her i aftenens/nattens løb vil vi gerne have jer til at deltage i endnu en afstemning – Hvad I synes om det danske agilitylandshold ??? Den finder I igen her til højre i bloggen.

Vi takker på landsholdets vegne for hilsnerne på hjemmesiden – de vil som altid blive læst op på aftenmødet. Da vi som tidligere nævnt ikke har internet på hotellet, så vil hilsner – skrevet i aften – først bliver læst op i morgen aften.

Tak for i dag – nu vil vi tage et par timer væk fra pc’erne.

Agility/hold/lille fik ..

.. Rusland som vindere med Sverige på 2. pladsen og Italien på 3. pladsen. Grattis Sverige med sølvmedaljerne.

Rusland vinder dermed sit andet hold-guld !!!!

Frankrig, som førte efter SP-løbet havde de 2 første envipager igennem fejlfrit. Den tredje ekvipage var fejlfri indtil springet efter A'et, hvor hunden desværre vendte den forkerte vej, kom på bagsiden af forhindring nr. 16, og tog springet bagfra. Surt når det hele glipper i sidste øjeblik.

Hermed slutter vi for i dag. På genhør i morgen.

Sverige vinder ..

.. som minumum bronce. Det står klart, da næstsidste schweiziske hund blev DISK'et.

Og Andreas har lige skiftet sin danske supportertrøje ud med en svensk landsholdstrøje :-)

Med to hold tilbage ..

.. er Rusland i spidsen med 0,32 fejl. Sverige fortsat nr. 2

Med 3 hold tilbage ..

.. er Sverige stadig nr. 1. Både Østrig og Canada missede chancen.

Med 5 hold tilbage ..

.. har vi stadig Sverige i spidsen. Både Finland og Tyskland er passeret.

Så har ..

.. Sverige været på med det lille hold. Det blev til 3 fejlfrie løb, og dermed har de lagt sig i spidsen for konkurrencen. Der resterer 7 hold, hvoraf 2 hold har 5 fejl med sig, og 5 hold har 0 fejl med sig.

Status på lørdagens konkurrencer

Her hvor dagen er ved at være slut, er der tid til at gøre lidt status på de danske præstationer.

Individuelt har vi fejlfrie hund med i alle størrelser til morgendagens AG-løb, med nogle OK individuelle placeringer. Om det kan række til danske medaljer søndag tør jeg ikke spå om, men hvis Lillian, Natasha og Sarah løber op til deres bedste i AG-løbene, og konkurrenterne har en mindre god dag, kan de måske snige sig op i nærheden af podiet.

I holdkonkurrencen havde vi naturligvis store forhåbninger for mellemholdet efter deres sammenlagte 4. Plads efter springløbet i går. Desværre gik det ikke helt som vi ønskede os, men de 5 tøser og Djohs løb trods alt 6 løb uden DISK, og det er på de baner, som deltagerne præsenteres for til dette VM trods alt noget af en præstation. De små hundes chancer for en god placering forduftede jo desværre allerede fredag, så dagen AG-løb var i princippet ren træning. Om det havde indflydelse på præstationerne vides ikke, men sikkert er det, at det er svært at koncentrere sig om at løbe gode løb, når chancen for en topplacering for længst er borte.

Billeder fra VM igen igen

Så er der lagt flere billeder ud på www.ag-landsholdet.dk . Der er nye under lørdag samt under supportere. Der er ikke tekst til dem alle, hvor der mangler, så må I selv komme med et bud.

God fornøjelse.
...

Video, Hold Lille Agility

http://www.youtube.com/watch?v=WwRakvvWc7E

Så har ..

.. Norge sluttet deres deltagelse i de små hundes holdkonkurrence.
Det endte også med et par DISK, men de placerer sig dog lige foran Danmark i slutstillingen.

Vi vender tilbage, når Sverige skal på som 8. sidste hold.

Så har ..

.. det danske hold af små hunde afsluttet deres deltagelse i holdkonkurrencen.

Lillian/Mille: 5 fejl, 46,92 sek. Mille var lige ved at tage forhindring nr. 6 bagfra, men Lillian fik i sidste øjeblik presset hende uden om. Hvad fejlen reelt blev dømt for var svært at se heroppe fra, men vi tror det var en berøringsfejl.
Jesper/Emsi: DISK, da Emsi tog forhindring nr. 2 bagfra.
Susanne/Unique: DISK, da Unique også tog forhindring nr. 2 bagfra.

Den "hvide" hund

var for de små hunde en ganske "almindelig" blue merle sheltie. Hvor der for de store var Border Collien med kamera, så var det ved mellem hundene en sheltie - også med kamera. Men da kameraet faldt ned på snuden efter de første 10 forhindringer, så har de åbenbart fravalgt det denne gang. Hunden stoppede, da den ikke kunne se noget, fik sat kameraet rigtig op på hovedet og båret ud af banen.

Sheltien med kamera udstyret - inden det gled ned på snuden.

Lige om lidt ...

går vi igang med de små holds agility konkurrence. Der er under 1 min. til at banegennemgangen er slut, og de første hunde er klar til start.
...

Giv os din mening ..

Som du/I måske har bemærket, så har vi oprettet en lille afstemning her til højre på bloggen. Lad os høre din mening. Afstemningen er åben indtil vinderen af holdkonkurrencen for små hunde er fundet.

Kom bare igang - giv os din mening.
...

Banetegning

Så kan vi præsentere banen, som de små hunde skal løbe.

Mens vi venter ..

,, på at banen bliver klar til de små hundes hold AG-løb, kan vi lige nå at give jer de danske hundes startnumre til de individuelle AG-løb i morgen:

Små hunde (i alt 73 hunde):
Susanne/Unique som nr. 36
Jesper/Emsi som nr. 49
Lillian/Mille som nr. 55

Mellem hunde (i alt 75 hunde):
Dorthe/Djohs som nr. 12
Gitte/Zinnia som nr. 13
Natasha/Doobi som nr. 61

Store hunde (i alt 114 hunde):
Søren/Happy som nr. 10
Peter/Tempo som nr. 71
Sarah/Simic som nr. 98

video, hold Mellem Agility

http://www.youtube.com/watch?v=LM0eptQnPB0

Hold/mellem er afgjort

Verdensmestre blev Finland (5 fejl/202,15 sek.) foran USA (5 fejl/207,78 sek.) og med Slovenien (10 fejl/202,45 sek.) på 3. pladsen. Danmark ender som nr. 10.

Vi vender tilbage, når de små hundes holdkonkurrence skal afgøres.

Schweiz har løbet ..

.. og desværre blev det til sammenlagt 15 fejl og en tid på 204,81 sek.
Dermed er de nede på 5. pladsen.

Finland har løbet ..

.. og bragt sig i spidsen med sammenlagt 5 fejl og en tid på 202,15 sek.

Danmark har løbet

Natasha/Doobi: 39,76 sek og fejlfrit.
Dorthe/Djohs: 44,37 sek og 11,37 fejl.
Gitte/Zinnia: 40,16 sek. og 10 fejl.

Dermed falder de tilbage på en foreløbig 8. plads.

Italien lykkedes heller ikke

Det blev til sammenlagt 15 fejl og en tid på 215,34 sek. Det placerer dem på en foreløbig 4. plads.

Så nåede vi ned blandt de hold, der var fejlfrie efter SP-løbet

Rusland som første hold formåede ikke at løbe 3 fejlfrie AG-løb. I spidsen ligger derfor stadig USA med samlet 5 fejl og en tid på 207,70 sek.

Så har ..

.. USA lagt sig i spidsen efter 3 fejlfrie AG-løb.

Norge har løbet

... og det blev et fejlfrit løb til Kjetil og Cesar, 10 fejl til Ingrid og Tulik og endeligt løb Merethe og Maya et fejlfrit løb.
Det bringer dem ind på en foreløbig 2. plads - ialt 15,02 fejl og en tid på 213,94
...

Nyt hold i spidsen

Slovakiet har netop lagt sig i spidsen for holdkonkurrencen. De har 15 fejl og en tid på 223,80 sek.
...

Norge er på om lidt ...

To hold til og så er det vores venner fra Norge, som skal på. Indtil nu har det førende hold en disk med sig, så der er rig mulighed for at lave om på dette.

Vi krydser fingre for det norske hold - mens vi venter på, at det danske skal på.
...

Lidt om de næste starter

Næste hold er Slovakiet - første hold af 6, som har 5 fejl med sig fra springløbet. De førende 6 hold er alle fejlfrie.
...

Danmark på tavlen

Så er Danmark kommet på tavlen, hvilket betyder, at der er 12 hold indtil danskerne skal på banen.

Supporterne varmer op med sang og skrål i hver en mini pause. Jeg er spændt på, om stemmerne holder til resten af dagen i dag - og dagen i morgen.
...

Agility/hold/mellem ..

.. er i gang. Banen er designet og dømmes af Bernd Hüppe, der har sat banetiden til 43 sek. Her i pausen har der været fest og glade dage i hallen, og alle dansemusene har "fået luft under vingerne". Sådan som de basker med armene bliver man i hvert fald helt bange for, at de på et tidspunkt mister jordforbindelsen :-)
Det danske mellemhold starter som bekendt som 4. sidste hold. Vi krydser fingre og tæer for, at det skal gå dem godt og vender tilbage, når vi nærmer os tidspunktet for, at de skal i ilden.

Billeder fra VM

Så er der lagt en masse nye billeder ud på nettet i nyt design, så de skulle være nemmere at finde rundt i. De findes på www.ag-landsholdet.dk under Mesterskaber, VM 2009, Billedarkiv. De er ordnet i mapper efter dagene og/eller emnerne. Supporterne har fået deres egen mappe.
..

Spring/individuelt/stor ..

.. er slut. Konkurrencen føres af en spaniol foran en canadier og en schweizer. Sarah/Simic slutter på en foreløbig 15. plads som bedst placerede danske ekvipage 1,45 sek. efter den førende. Det bliver spændende i morgen, om Sarah/Simic kan gøre det igen og vinde AG-løbet ligesom i holdkonkurrencen. I så fald kan alt ske !!!

Nu holder vi så igen en lille pause, mens banen bygges om til mellemhundens hold AG-løb. Det synes vi også at I skal gøre derhjemme, for selv om der er VM i agility, og selv om I med garanti ikke kan slippe computerskærmen med øjnene, skal græsplænen jo slåes og hundene fodres :-)))

Isabella Emanuelsson med Noa fra Sverige ..

.. løb også fejlfrit i en tid på 36,23 sek. Grattis Sverige :-)

Lige inden blev Eddie Trøber m. Frøken fra Norge, som vi også kender godt i Danmark, DISK'et, men til gengæld løb Merethe Eike med Jigma fra Norge lige efter fejlfrit i tiden 35,82 sek. En tiltrængt opmuntring til vores norske supportervenner og det norske landshold :-)

Video, Peter Spring

http://www.youtube.com/watch?v=SGAQi8jGqB4

Peter og Tempo ..

.. løb fejlfrit i tiden 35,05 sek. Tempo gav os ellers lidt af et chok i starten, da han satte kursen direkte imod tunnellen, men Peter fik ham stoppet og sat på ret kurs. Resten af banen rundt gik det ganske flydende, men en enkelt eller to lidt for store buer lagde lidt ekstra til tiden.

Men vigtigst var det, at de var fejlfrie, og dermed har 5 af de danske ekvipager løbet fejlfrit i dagens individuelle løb.

Der resterer endnu ca. 15 store hunde før SP-løbet slutter, så der kan endnu rykkes lidt på stillingen, hvor Sarah/Simic pt. er placeret omkring nr. 15 ca. 1,45 sek. efter den førende ekvipage fra Spanien

Video, Søren Spring

http://www.youtube.com/watch?v=kZ1gUP6rV0Q

Sveriges Mette Björne med Tux ..

.. (fra Oxie BK) som vi kender ganske godt i Danmark, har lige løbet fejlfrit i tiden 36,47 sek. Grattis Sverige :-)

Søren og Happy ..

.. blev desværre DISK'et, da Happy tog forhindring nr. 15 bagfra. Inden da havde de dog fået en vægring på slalommen. De kom ellers rigtig godt fra start, og indtil slalommen så det virkelig ud til, at det skulle blive rigtig godt, men Søren holdt sig lidt tilbage ved indgangen til slalommen, og trak desværre Happy væk fra indgangen. Øv - øv :-((
Derefter var det forståeligt, at Søren mistede lidt af koncentrationen.

Ny hund i spidsen ...

Så har vi en ny hund på den foreløbige førsteplads. Det er Satolaya Cruz fra Spanien med Border Collien El Hechizo Topaz - godt nok et langt navn for en hund ...

Sarah er rykket ned under en 8. plads - vi kan ikke længere se hende på tavlen.
...

Set fra hunden...

Sophie har forsøgt at filme storskærmen her i hallen. Kvaliteten af selve hundens videoen er ikke optimal, men prøv at se bort fra dette og få en anderledes agility oplevelse. Her kan I få et indtryk af, hvordan vores hunde ser/oplevere en agilitybane henholdsvis handling.

http://www.youtube.com/watch?v=7lmm5hNu1mk

Vi er igang igen ...

Status er fortsat, at Susan Garett ligger i spidsen og Sarah nr. 8, her hvor der er ca. 15 hunde til, at vi skal se Søren og Happy.
...

Video, Sarah Spring

http://www.youtube.com/watch?v=GnIS1jwx_Lk

Pause i ringen

Så er der pause i ringen, så der går lidt tid inden vi er tilbage med nyt.

Det er altså tid til at hente kaffe, nå på toilettet, lufte hunden eller hvad der nu er behov for.

Her i hallen viser de lige nu agility set med en hunds øjne - forløber hunden i dette løb havde et lille kamera monteret på hovedet. Håber det vil blive lagt ud senere, så I alle kan se det.
...

Sarah har løbet ...

og det blev et fejlfrit løb - ikke så hurtigt, som vi måske kunne ønske os, men sikkert og kontrolleret hele vejen. Sarah og Simic's tid blev 33:62, hvilket giver en foreløbig 8. plads.

Susan Garret med Encore ligger fortsat i spidsen.
...

Nu nærmer vi os så småt ..

.. de danske deltagere. I toppen er der ingen ændringer i forhold til det vi sidst rapporterede. Første dansker i ilden er Sarah/Simic om ca. 15 ekvipager.

Spring/individuelt/stor ..

.. er i gang, og efter de første 21 hunde har canadiske Susan Garrett/Encore lagt sig i spidsen i tiden 32,46 sek.
Banen er designet og dømmes af Alff Manuel, og i modsætning til hans AG-bane, som de store hold-hunde løb i går, er der stort set ikke en eneste hund, der er blevet DISK'et. Glædeligt, at vi kan få noget flot agility at se :-)
Banetiden er sat til 39 sek, så den vil der heller ikke være mange, som får problemer med.

Banetegning Stor-individuelt

Video, Supportere

http://www.youtube.com/watch?v=mLkCWNRIXOg

Spring/individuelt/mellem ..

.. er slut. Kun en enkelt formåede at udfordre Natasha Wise/Dizzy's tid på fremragende 25,89 sek, da Bara Sajdokova fra Tjekkiet løb i 26,31 sek.
Vores egen Natasha/Doobi ligger placeret omkring nr. 15 med kun ca. 1,3 sek. op til en podieplads. Vi krydser fingre for, at Natasha kan fyre den af i AG-løbet i morgen og rykke opad i placeringerne.

Video, Mellem

Dorthe: http://www.youtube.com/watch?v=0MzAlkniguk

Video, Mellem

Gitte: http://www.youtube.com/watch?v=81I80obsVnA

Video, Mellem

Natasha: http://www.youtube.com/watch?v=VeTZm2dGHNc

Dorthe og Djohs

blev også disket, da Djohs med stor målbevisthed tager springet (3 bagfra), da han kommer ud af den lange ligeud tunnel. Det var en ren Happy :-)

Det var ellers et rigtig flot løb.
...

Gitte og Zinnia ...

blev desværre disket, da Zinnia ikke kommer mellem springene 11 - 12, men tager 12 bagfra. Øv ...
...

Status her få hunde før...

at Gitte og Dorthe skal løbe.

Silvia og La er på banen netop nu, og fik en vægring mellem spring 15 og 16. Natasha ligger på en foreløbig 5. plads - den engelske border ligger fortsat i front.

Lige efter Natasha ..

.. løb en schweizer sig ind på en foreløbig 1. plads i tiden 27,02 sek, og i dette øjeblik (10:54) har engelske Natasha Wise med sin fantastiske Border Collie Dizzy løbet i fantastiske 25,89 sek.

Video, Susanne Spring

http://www.youtube.com/watch?v=3LU4rzcIZVo

Natasha og Doobi ..

.. løb fejlfrit i tiden 28,23 sek. Det var et superflot løb med max. pres på Doobi hele vejen rundt, og med det løb placerer de sig på en foreløbig 2. plads, kun 0,01 sek. efter den førende.
Konkurrencen føres p.t. af Bernadette Bay fra England.

De danske resultater i spring/individuelt/mellem

Så fik vi den endelige resultatliste fra de små hundes individuelle springløb.
Lillian/Mille er placeret som nr. 19.
Jesper/Emsi er placeret som nr. 25.
Susanne/Unique er placeret som nr. 38.
I alt 32 ekvipager er fejlfrie.

Spring/individuelt/mellem

Så er vi i gang med banegennemgangen til mellemhundenes individuelle springløb.
Dommer er Bernd Hüppe. Banetiden er sat til 35 sek. Banelængden fik vi desværre ikke fat i.

Natasha/Doobi starter som nr. 21.
Gitte/Zinnia starter som nr. 47.
Dorthe/Djohs starter som nr. 49.
Der er 79 hunde i klassen.

Banetegning

Banetegning af spring individuelt, mellem.

...

Spring/individuelt/lille ..

.. er slut.
I spidsen for konkurrencen ligger en schweizer i tiden 28,97 sek. I alt 9 hunde har løbet under 30 sek. Vi vender tilbage med danskernes placeringer, så snart vi har en officiel resultatliste.

Video, Lilian & Jesper Spring

Lilian: http://www.youtube.com/watch?v=uEy7-vGgwZY

Jesper: http://www.youtube.com/watch?v=q6npOv0y3ow

Susanne og Unique ..

.. løb i tiden 31,93 sek. - desværre med en vægring på forhindring nr. 5.
Da Susanne er ved at trække Unique ind imod sig efter forhindring nr. 4 glider hun på banen, og inden hun nåede at få fodfæste igen, var Unique forbi springet. Susanne fik ham hevet tilbage og rigtigt over springet, men vægringen var desværre dømt. Øv -øv -øv :-(((((

Der er 6 hunde tilbage.

Konkurrencen skærpes i toppen

Lige nu med ca. 15 hunde tilbage har 8 ekvipager løbet under 30 sek. I spidsen ligger fortsat en schweizer.

Den tidligere schweiziske verdensmester Martin Eberle med Pebbles ..

.. har lige løbet fejlfrit i tiden 30,54 sek. Det placerer ham på en foreløbig 8. plads. Det ser ud som om farten er gået lidt af Pebbles, så gad vide om de har farten til at gøre det alligevel.

Jesper og Emsi ..

.. løb fejlfrit i tiden 32,14 sek. Det placerer dem på en foreløbig 17. plads.

Det var et pænt, veldisponeret løb, hvor der kun en enkelt gang var lidt nerver på blandt de danske supportere, da Emsi satte kursen imod den gale side af forhindring nr. 4, men Jesper fik rutineret hevet hende tilbage på ret kurs. Derefter flød det pænt, men det virkede lidt som om, at Emsi ikke gav sig 100%. Alligevel en ganske pæn tid, og vigtigst af alt er de stadig med i konkurrencen blandt de fejlfrie.

I mellemtiden er konkurrencen i toppen blevet skærpet en del. I spidsen ligger p.t. en schweizer i tiden 28,97 sek, og foreløbig er 4 hunde under 30 sek.

Lidt statistik fra gårsdagens agility/hold/stor

Kun 17 hunde kom fejlfrit igennem agilitybanen i de store hundes holdkonkurrence. I alt 48 ud af 87 hunde blev DISK'et.
Sarah/Simic løb det hurtigste fejlfrie løb af alle (37,69 sek.). Det lover godt for den individuelle konkurrence.
Allerhurtigste ekvipage var sloveneren Silvia Trkman (tidl. dobbelt verdensmester med mellemhund) med hendes Border Collie Bu i tiden 37,25 sek., men hun havde 5 fejl i AG-løbet. Hun bliver dog med garanti en skarp konkurrent i den individuelle konkurrence.

Lillian og Mille ..

.. løb et fejlfrit løb i tiden 31,40 sek.
Det placerer dem på en foreløbig 6. plads. Klassen føres af en belgier i tiden 30,78 sek. Det er tæt i toppen, men Lillian kan med tilfredshed se tilbage på løbet, der set udefra blev løbet optimalt på den kringlede bane.

Banetegning

Hermed banetegningen for spring individuel, små hunde.

Igen en bane med hiv og sving - og mange tage springene fra ydersiden. Ikke køn agility.
Beklager, at programmet Blogger ikke vil lægge billedet den rigtige vej - det roteres i forbindelse med upload.
...

Godmorgen

Godmorgen til jer alle i Danmark. Vi er igen på plads i hallen, og lige pt. er der gang i banegennemgangen for spring individuelt, små hunde. Her skal vi have 3 hunde "i ilden".

Lillian med Mille løber som nr. 22, Jesper med Emsi som nr. 47 og Susanne med Unique som nr. 75.

Vi vil minde om, at I kan følge med på http://www.livestream.com/agilitymasterskap som vores svenske kolleger har sat op. Og her er det gratis.

Ellers skal jeg hilse og sige tak for de mange hilsner -men de vil gerne have endnu flere. Send en hilsen fra hjemmesidens forside (højre hjørne) http://www.ag-landsholdet.dk/.

Om få øjeblikke starter konkurrencen, så jeg vil lynhurtigt finde en bane til jer.
...