14. sep. 2014

Et foreløbigt tak for nu

VM 2014 i Luxembourg synger på sidste vers. Men vi er ikke helt færdige endnu - kun for nu.

Vi vender tilbage med en vurdering af dette års VM - men den kommer først en en dag eller to, da alle indtrykkene lige skal have lov at sætte sig.

Nu vil jeg følge afslutningsceremonien, mens jeg så småt påbegynder min nedtrapning med at spammerne på både bloggen og FB. Det kræver nok en dag eller to, inden jeg kan holde mig fra min iPad i mere end 5 min.

Håber I har hygget jer - det har jeg nemlig.
...

Verdensmester store hunde

Den sidste hund har løbet ved dette VM, og dermed har vi også fået kåret den sidste verdensmester.

Verdensmester 2014 for store hunde er

LISA FRICK MED HOSS, ØSTRIG

2. Jenny Damm med Lilli, Sverige
3. Desiree Smelleman med Pace, USA

Og Rene og Cash løb den 5. bedste tid i agility løbet. Super flot !!!

AG-LANDSHOLDET.DK ønsker tillykke.
...

Tak til Thomas

Her ved VM kan det være svært at "lege" presse medarbejder, når organisation omkring VM ikke er gearet til at hjælpe sådan en, som mig.
Jeg er med som del af Team Denmark, som fotograf. Men det gav ikke umiddelbart adgang til presseområdet, der bestod af 9 borde med plads til to ved hvert med adgang til strøm og internet, hvis man ellers havde et kabel med. Og det havde jeg ikke. Jeg vil også hellere sidde blandt de danske supportere end at være henvist til et område på den anden side af hallen.
Afgang  til området fik jeg dog, da de meget modstræbende gav mig et Presse kort.

Det trådløse net i hallen er elendigt, men en super ven fra Sverige trådte til og gav Danmark en hjælpende hånd i form af en adgang til et trådløst netværk. Det er i øvrigt ikke første gang, at han har været vores liv-line.

Derfor skal der lyde en kæmpe tak til Thomas Szabo.

Hvis I ikke kender Thomas, så er det ham, der sørger for Live Streaming fra mange hundebegivenheder i Norden, bl.a. fra NM i agility i Danmark.

Håber I er med på at sende ham en tak her som kommentar eller på FB.
...

Kim har løbet

Og det blev desværre til en disk, da Ice tager spring nr. 2 forfra, og ikke bagfra, som det skulle. Koncentrationen var væk en kort periode, og det er der ikke noget at sige til. Men i sidste halvdel af banen var de tilbage i vanlig standard.

Ikke den afslutning, som Kim havde håbet på, men jeg er sikker på, at de vil forsøge sig igen til næste år, hvis de får mulighed.
...

Rene har løbet

Super super super løb af Rene og Cash. Et flot og FEJLFRIT løb i tiden 41,54.

Det er indtil nu den hurtigste fejlfrie tid.

Wow for et punktum Rene og Cash sætter for dette VM.
...

Ann-Britt har løbet

Så fik vi Ann-Britt og DJ på banen.

De løb som altid et super løb, hvor de desværre får en slalom fejl - i øvrigt efter en super slalom indgang - efterfølgende får de en nedgangsfejl på A'et. Tiden er 43,98, der er samme som den anden ekvipage, der på nuværende tidpunkt er kommet gennem banen. Øvrige er blevet disket.

Super flot farvel til VM fra Ann- Britt og DJ.
...

Verdensmester i mellem klassen

Verdensmester i mellem klassen 2014 er:

MARTINA KLIMESOVA MED KIKI, TJEKKIET

Nr. 2 Werner Goltz med Esmaralda, Østrig
Nr. 3 Outi Harju med Olli, Finland

Aller aller sidste hund, en hund i løbetid, går ind og brager et vinderløb af og tager sig dermed af guldet.

AG-LANDSHOLDET.DK ønsker tillykke.

Egoistisk eller ...

Er det egoistisk i min situation at ønske sig en helt privat lynhurtig internet forbindelse ???

Jeg har igen problemer med at komme igennnem med mine opdateringer, men jeg er stædig og fortsætter. Håber der er bare et par stykker, som sætter pris på dette.

Jeg fortsætter kampen med og mod elektronikken :-)
...

Camilla har løbet

Camilla og Canto løb et flot og kontrolleret løb. Camilla havde styr på ham hele vejen, men det betød på ingen måde, at hastigheden var sat ned. Det så super flot ud, dermanglede kun muren og slutspringet, da Canto river toppen af muren - øv.

De løb i tiden 40,52 med 5 fejl.
...

To af tre har løbet

Gitte og Zinnia løber et super flot og hurtigt løb i 41,37. Zinnia går desværre forkert ind i slalom, hvorfor de får en vægring og dermed 5 fejl - og sætter samtidig tid til.

Line og Sammy løber et flot løb, men efter 11, hvor de skal på vippen, så vælger Sammy at tage vippen i stedet. Det bliver dermed en disk.

Så flotte løb fra de to danske ekvipager.
...

Næst på programmet er

Agility individuelt for mellem hunde.

Tidsplanen ser ud til at holde.
Kl. 1030 - 1058 Banegennemgang i 3 grupper
Kl. 1100 - ca. 1255 Mellem hundenes individuelle agility løb, i alt 70 hunde.

Og I skal være klar til:
Start nr. 8. Gitte og Zinnia
Start nr. 10, Line og Sammy
Start nr. 31, Camilla og Canto
...

Verdensmester små hunde

Verdensmester for de små hunde blev:

PAUL HIRNING MED JET, TYSKLAND

Nr. 2. Martin Eberle med Eyleen, Schweiz
Nr. 3. Roland Kolenko med Kira, Slovenien

AG-LANDSHOLDET.DK ønsker tillykke.
...

Natasha vinder Agility løbet

Det kan godt være, at vi ikke fik en dansk verdensmester i spring og agility, men Natasha og Primadonna er Verdensmester i agility.

Det var kun en, som slog deres tid, men det var med 5 fejl.

 Et super flot og HURTIGT løb af Natasha og Primadonna sendte dem på en første plads - og de danske supportere en tur ned og løbe på banen.
...

Natasha og Primadonna

Natasha og Primadonna afsluttede for de danske små hunde med et super flot fejlfrit løb i tiden 35,91. Dette løb bringer dem ind på en foreløbig første plads.
...

Så har Susanne løbet

Susanne og Dweet løb også et flot løb i tiden 38,52, men også de får 5 fejl, da de får en vægring på spring nr. 19.
...

Natasha og Cider har løbet


Super start af Natasha med et flot løb i tiden 37,56, desværre bliver der dømt en fejl på nedgangen af bommen. 
...

Godmorgen til jer alle

Så er vi på plads i hallen igen igen, og lige om et øjeblik har vi første danske på banen. Det er Natasha og Cider, der lægger ud.

Desværre har vi i lighed til de seneste dage hørt disk melodien flere gange. Håber det ændre sig med de kommende løbere.
...