6. okt. 2011

Fredagens indmarch ...

... starter allerede kl. 0800. Dette er en ændring i forhold til den tidsplan, som vi kendte før VM, så I må stå tidligt op, hvis I skal nå at følge indmarchen på WEB-TV.
De franske arrangører her i øvrigt besluttet, at kun hundeførere, der medbringer hund til indmarchen, vil få tilladelse til at deltage i denne. En særpræget og ikke særligt populær beslutning. I skrivende stund ved vi ikke hvor mange danske deltagere, der ønsker at tage hunden med til indmarch, så det må vi vente til i morgen til at få afklaret

Kl. 0900 vil der være banebygning til de store hundes individuelle SP-løb, og kl. 0925 starter banegennemgangen for den første gruppe. Det er hvad vi ved om tidsplanen på nuværende tidspunkt. Flere detaljer følger i morgen, når vi forhåbentligt får lidt flere informationer.

Nu vil vi takke af for i dag her fra Frankrig. Sov godt derhjemme og på genhør i morgen :-)

Internet - næsten en by i Rusland

Så er vi på - og forhåbetlig vil vi være det hele weekenden. Internet i hallen, ja det er der ikke. Eller måske er der, men så kan vi ikke komme på. Vi er hæmmet enormt af, at vi ikke taler fransk - og trods det, at Frankrig er arrangør, og kan forvente, at ikke alle deltagere taler fransk, så er de ligeglade. Pt. har vi mødt to fra arrangørside, som kan gøre sig forståelige på engelsk.
Nå om alt er, så har vi været en tur i byen og købe internet, så vi burde nu være uafhængige af hallen og et evt. net her.

Dagens dyrlægecheck gik fint, da det eneste, som blev kontrolleret var, om det var den rigtige hund, som man var mødt op med, og så for tævernes vedkommende, om de var i løbetid. Kort sagt man kunne komme igennem dette check med en stok halt hund.

Dagens træning gik også fint, dog havde flere af de store hunde lidt svært ved at stå fast på gulvet. Det kræver lidt mere af deres handlere, da de skal forberede dem godt, så de ikke taber fart i drej og lignende. Forhindringerne, som anvendes er Smart99, så dem har de fleste af hundene prøvet at løbe på før, så de gav ingen problemer. Bordet blev trænet af alle, da vi jo nok kan forvente, at det dukker op på en bane eller to.

Dweet og Lucky blev begge målt efter dagens træning. Dette gav ingen problemer, og de kan derfor roligt fortsætte i deres respektive klasser.

Når det danske landshold i morgen går på banen, må flere af os kigge langt efter Unique. Unique er skadet og vil derfor ikke være del af holdet, men vil alene til dette VM være støttepædagog for sin unge makker Dweet. Unique har pådraget sig en skade på en sene i det ene forben - en skade, som han så vidt vi ved pådrog sig ved DCH DM her for lidt over en uge siden.

I morgen, når der skal løbes individuelt, kan vi forvente denne foreløbige startrækkefølge i de respektive størrelser. Men da listen rummer både deltagere og reserver, så kan de ændres noget.
Spring lille
15 Susanne med Dweet
37 Jesper med Emsi
81 Lillian med Mille

Spring mellem
44 Pia med Lucky
74 Gitte med Zinnia

Spring, stor
27 Poul med Nala
53 Vivian med Shiatsu
84 Regin med Nike
119 Jane med Jiggy

Vi "ses" igen i morgen i f.m. indmarchen.

HUSK at I meget gerne må sende hilsner til deltagerne, som vi så læser op til samligen hver aften.

...

5. okt. 2011

Nyt fra Frankrig

Vi er nu alle vel ankommet til Frankrig og har i dag været en tur ude og kigge på hallen. Dette initiativ faldt ikke lige i franskmændenes smag, da de ikke mente, at der var plads til Visitors i dag – men vi skulle være velkomne igen i morgen. Vi fik dog lov at blive i max. 10 min., nu hvor trods alt stod i hallen.

Onsdag aften afprøvede vi vores franskkundskaber i restauranten på hotellet – lad os nøjes med at sige, at kalvekød ikke altid er hvad man tror det er. Vi troede, at vi havde bestilt en gryderet med kalvekød, men fik en gryderet med kalvenyre. Kald os bare kræsne, men det var ikke lige i vores smag – men der var flere af hundene, som nød at få en ”god” bid ekstra i madskålen.

Programmet for de kommende dage er som følger:
Torsdag
Dyrlægecheck
Træning

Fredag
Åbnings ceremoni
Spring individuelt, stor
Spring individuelt, lille
Spring individuelt, mellem
Agility hold, lille – her løber det danske hold som nr. 15

Lørdag
Agility hold, mellem – her løber det danske hold som nr. 7
Spring hold, stor – her løber det danske hold som nr. 21
Spring hold, lille
Spring hold, mellem
Agility hold, stor

Søndag
Agility individuelt, mellem
Agility individuelt, lille
Agility individuelt, stor
Præmieoverrækkelse
Afslutning ceremoni


Vi håber at komme tilbage med flere nyheder i morgen, hvor der forhåbentlig er en bedre internet forbindelse i hallen end den, som vi har her på hotellet. Det er sjældent, at man på så kort tid får så mange fejlmeddelser og andet. Og ikke mindst bliver ens tålmodighed sat på prøve.

...

28. sep. 2011

Så er det snart tid til VM 2011

På den officielle hjemmeside http://www.agilityworldchampionshiplievin2011.fr/ kan man se nedtællingen til dette års VM - og her hvor jeg kiggede for lidt siden, var der 8 dage, 11 timer og 18 minutter til VM starter. Den officielle start til årets VM er fredag den 7. oktober kl. 0900 - men allerede onsdag vil det danske landshold mødes i Frankrig. Og tordag er der dyrlægecheck og træning.

Mange af årets supportere er ved at gøre sig tanker om, hvad der skal med i kufferten til Levin. Og her er jeg sikker på, at rigtig mange har mindst en af årets supporter trøjer med.

For de af jer, som af den ene eller anden grund ikke har valgt at følge landsholdet til Frankrig, så giver arrangørerne jer en mulighed for at være supportere hjemme i Danmark. På denne side kan I læse mere om, hvordan I kan købe adgang til live streaming. Det er gratis at kigge med under torsdagens træning, konkurrencerne fredag, lørdag og søndag koster 7 Euro pr. dag - eller hvis man køber adgang alle 3 dage, så kan I få det for 15 Euro.
Læs mere her og køb evt. adgang: http://www.agilityworldchampionshiplievin2011.tv/login.php?lang=en

Vi vender tilbage med flere informationer i løbet af de kommende dage - og forhåbentlig rigtig mange, når vi når Frankrig.

...

28. aug. 2011

Stævne i regn og rusk

Klasse 1+2 stævnet i Roskilde 27. august 2011 blev en usædvanlig fugtig og mudret oplevelse for deltagerne. Vejrguderne viste sig desværre fra deres værste side, og lod regn og torden vælte ned over deltagere og arrangører det meste af dagen.
Dette til trods holdt deltagerne humøret højt frem til de sidste præmieoverrækkelser, og kl. ca. 18.00 kunne deltagere og arrangører tage afsked med hinanden med smil på læben og glimt i øjet.
Resultaterne fra dagens konkurrencer kan du finde via nedenstående links:
Afslutningsvis vil vi på agilitylandsholdets vegne gerne takke alle jer, der valgte at støtte landsholdet gennem deltagelse i stævnet :-)

23. aug. 2011

Supporter t-shirts klar til salg

Kære læsere!

Årets supporter t-shirt for det danske agilitylandshold er nu klar til salg, og vil til de kommende stævner (bl.a. landsholdets eget stævne 27/8, til DM og til DKK-stævnet i Viby) kunne erhverves for den beskedne sum af 160,00 kr. Der er produceret 200 eksemplarer af t-shirten, så vi håber selvfølgelig, at det kan dække efterspørgslen :-)

Gitte Hoffmeister har "gået model", og resultatet kan du se her:

 
Landsholdet håber naturligvis, at I alle - ligesom de foregående år - har lyst til at støtte holdet :-)

14. aug. 2011

Tak for denne gang

Alle er ved at pakke ned, samtidig med at arrangørerne gør klar til præmieoverrækkelsen.

Hvis ønsket var 6 x guld, så blev det ikke lige det - men vi er flot repræsenteret i lille klasse, hvor vi skal have 2 på podiet. Og i alle tre størrelser skal vi på podiet for hold. Ikke guld, men bronze - vi kan sige øv, men vi kan også glæde os over, at vi får metal (eller hvad præmierne nu er) med hjem.

Jeg håber personligt, at erfaringerne fra dette års NM bliver brugt fremadrettet i den forberedelse, som vores danske ekvipager skal gennem i den kommende tid, forud for årets VM. Det var nemlig rigtig godt, det de præstrede, hvilket resultaterne dog ikke helt viser. Men sådan er det, når der løbes stærkt. En ikke helt klar kommando, en ikke helt præcis bevægels, ... - og dommeren kvitterer med det samme med et vink eller andet. Jeg er sikker på, at de vil være klar til VM - det forventer jeg også, at AG-landsholdet er.

Så husk at give vores ekvipager et klap på skulderen og ønsk dem tillykke med resultaterne - det har de nemlig fortjent.
...