13. aug. 2011

Et par stemningsbilleder

Hermed de lovede stemningsbilleder fra hallen og området omkring hallen.

Velkommen til Royal Canin Arena - en hal, som de er ved at udbygge til dobbelt størrelse.


Hvorfor den er åben på halvdelen af området. Byggematerialerne til at færdiggøre hallen ligger udenfor. Vi har hørt, at de er blevet flyttet udenfor i anledning af, at vi kom og skulle bruge hallen.


Her fredag og lørdag er der blevet løbet dels i hallen, dels på en banen udenfor. Underlaget på begge baner er en slags grus/sand. Umiddelbart ser det ud til at være ok at løbe på, og både hunde og førere står godt fast.


Her i Finland har det været rigtig dejligt vejr. Udenfor har vi gået i shorts og t-shirts, men når vi har været inde, så har der været brug for både trøjer og for frossenpindene også et par lange bukser. Men vi klager bestemt ikke, men er ved at være ret gode til at tage trøjer af og på, alt efter om vi er ude eller inde.


Intet NM uden et par boder, hvor man kan fristes til at købe både brugbare ting og knap så brugbare. Bemærk træningsbanen, som ligger her i forgrunden. Den består af 2 lange tunneller, som ikke er sat fast, et A-bræt af en noget anden kvalitet, end den vi er vant til, og en slalom. Senere blev banen også forsynet med et enkelt spring.
Og det skal lige tilføjes, at træningsbanen ligger midt i det hele - der hvor folk går frem og tilbage.


Endnu et par shops, hvor vi kan købe os fattige.


Til begge baner hører der selvfølgelig også en tribune til tilskuerne - desværre er den udendørs væsentlig større end den inden for, så det er spændende, om der er plads nok i hallen i morgen under NM.

Der er selvfølgelig også oprettet et lille madudsalg i anledning af NM.

Håber dette gav jer et lille indtryk af stedet, hvor NM afholdes i år.
...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar