På nuværende tidspunkt har alle hunde været gennem dyrlægecheck - uden anmærkninger, de fleste er målt, og træningen er afsluttet.
Dyrlægekontrollen blev gennemført af 2 dyrlæger, som virkede dygtige og kompetente - og der var ingen slinger med hygiejnen. Bordet og deres hænder blev desinficeret mellem hver hund. Foruden de almindelige checks, så blev samtlige hunde også checket for lopper. Og som nævnt, så var der ingen problemer med de danske hunde.
Målingen gik fint for alle - undtagen Olsen, hvor vi fortsat krydser både fingre og poter, da han er så meget oppe på mærkerne, at de har svært ved at få et rigtigt mål af ham. Han er pt. inde til sin tredje og sidste måling.
Målingen af Toxy gik fint, der var INGEN tvivl hos nogen af dommerne, han er og bliver mellem hund.
Målingen af de øvrige små og mellemhunde var ren rutine.
Træningen gik godt bortset fra et mindre ups, da Danmark ikke fik de 16 min og 30 sek, som angivet, men kun 15 min. Det fik vi at vide, da holdet gik på banen. Men da det er topprofessionelle hundefører, som vi har med, så tog de det som et ups, og der blev ikke tænkt mere over det, men fokuseret på træningen.
Træningen havde i år ekstra "forhindringer" med, da der mellem de tre delbaner var opsat papadskildelser, som enkelte af hundene tog som trekantede tunneller. Ja, og hvorfor dog ikke - en trekantet paptunnel til den ene side, og en gennemsigtig rund tunnel til den anden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar