17. sep. 2009

Resten af dagen

Lige om lidt takker vi af her fra Dornbirn og tager retur til hotellet - foran os venter et par lange dage her i hallen, så det er om at komme ud og få lidt lys og luft, mens vi kan.

Da vi ikke har internet på hotellet, så vil hilsner til landsholdet modtaget efter, at vi nu lukker ned, først blive taget med på landsholdets møde i morgen aften. Så hvis I mener, at de fortjener en hilsen (og de gør de da), så husk at skrive en - I finder linket på forsiden (øverst i højre side) af www.ag-landsholdet.dk

I aften står den på fælles middag for landsholdet m.fl., hvor vi skal en tur til det lokale pizzaria. Nogle af os prøvespiste der i går aftes, og det er helt sikket et spisested, som er værd at besøge igen.

Som I har erfaret, så er der adgang til internet i hallen - hvordan dette net vi opføre sig i morgen, hvor der med garanti kommer mere trafik på nettet, vil tiden vise. Vi håber, at det kan klare det, alternativt at vi finder et andet net, så vi fortsat kan sende opdateringer hjem.

Til at hjælpe os med nyheder på hjemmesiden, har vi "hyret" Sophie, som vil filme de danske løb, og efterfølgende lægge link ud til disse løb.

Vi håber I alle får en herlig aften, og glæder os til at dele oplevelserne herfra med jer i morgen.
...

Olsen er mellemhund i FCI regi

Så er dommen afsagt. Olsen er mellemhund i FCI regi, da han her er blevet målt til 2 cm mere, end han tidligere er målt i Danmark.

Da reglerne for måling i Danmark ikke er ændret (endnu), så kan han dog fortsat løbe i lille klasse i Danmark, men i relation til landshold vil han være mellemhund.

Det er bare så øv, og vi føler alle med Tommy, da det virker så uretfærdigt og mærkeligt, at man kan måle en hund så forskelligt.
...

Måling

Så er Olsen målt, og han er målt til 36,5 cm - nu er "overmåleren" tilkaldt, som skal tage den sidste og afgørende beslutning om Olsen's skæbne.

Vi undres stadig over, at han er så meget større her i Østrig, end han er i Danmark (2 cm).
...

Dyrlægekontrol, måling og træning

På nuværende tidspunkt har alle hunde været gennem dyrlægecheck - uden anmærkninger, de fleste er målt, og træningen er afsluttet.

Dyrlægekontrollen blev gennemført af 2 dyrlæger, som virkede dygtige og kompetente - og der var ingen slinger med hygiejnen. Bordet og deres hænder blev desinficeret mellem hver hund. Foruden de almindelige checks, så blev samtlige hunde også checket for lopper. Og som nævnt, så var der ingen problemer med de danske hunde.

Målingen gik fint for alle - undtagen Olsen, hvor vi fortsat krydser både fingre og poter, da han er så meget oppe på mærkerne, at de har svært ved at få et rigtigt mål af ham. Han er pt. inde til sin tredje og sidste måling.

Målingen af Toxy gik fint, der var INGEN tvivl hos nogen af dommerne, han er og bliver mellem hund.
Målingen af de øvrige små og mellemhunde var ren rutine.

Træningen gik godt bortset fra et mindre ups, da Danmark ikke fik de 16 min og 30 sek, som angivet, men kun 15 min. Det fik vi at vide, da holdet gik på banen. Men da det er topprofessionelle hundefører, som vi har med, så tog de det som et ups, og der blev ikke tænkt mere over det, men fokuseret på træningen.
Træningen havde i år ekstra "forhindringer" med, da der mellem de tre delbaner var opsat papadskildelser, som enkelte af hundene tog som trekantede tunneller. Ja, og hvorfor dog ikke - en trekantet paptunnel til den ene side, og en gennemsigtig rund tunnel til den anden.