7. okt. 2015

Velkommen til/fra Bologna - samt VM i korte træk

Det er onsdag, dagen før dagen, hvor det går løs til dette års VM i Agility. Stedet er UniPol Arena, Bologna, Italien.

Foran os står der 4 dage med agility aktiviteter på højt plan.

Det overordnede program er (tiderne er for konkurrencens start, banegennemgang er forud for dette):

Torsdag
0731 Dyrlægekontrol
0831 Træning i 8,45 min
1330 Indmarch og officiel åbning af VM
1600 Spring hold, store hunde - Danmark løber som hold nr. 9 ud af 34

Fredag
0800 Spring hold, mellem hunde - Danmark løber som hold nr. 10 ud af 28
1045 Spring hold, små hunde - Danmark løber som hold nr. 19 ud af 31
1335 Agility hold, store hunde - vi løber forhåbentlig som et af de sidste hold :-)
1725 Agility hold, små hunde - også her løber vi forhåbentlig som et af de sidste hold :-)

Lørdag
0835 Spring individuelt, store hunde
1155 Spring individuelt, mellem hunde
1400 Spring individuelt, små hunde
1605 Agility hold, mellem hunde - også her løber vi forhåbentlig som et af de sidste hold :-)

Søndag
0820 Agility individuelt, små hunde
1100 Agility individuelt, mellem hunde
1400 Agility individuelt, store hunde
1715 Afslutnings ceremoni med præmieoverrækkelse m.m.

Links der er gode at kende
Officiel VM side - LINK
Her kan I finde alt lige fra startlister, hold, tidsplaner, parkering ....  den virker indtil videre rigtig god, så den bør være jeres faste hjælper under dette VM, hvis I følger med hjemmefra.

AG-landsholdet på Facebook - LINK
Her vil I foruden links til denne sides indlæg kunne finde kort og godt fra landsholdets hverdag. Denne gruppe bruges nemlig også til at slå små videoer og billeder op på, det det er noget nemmere end at oploade her. Så hvis du ikke allerede er medlem af gruppen, så er det vist på tide :-)

Og lad mig også lige præsentere det danske landhold, som I skal heppe på de kommende dage.

Lille hold
Susanne Prier med Dweet
Natasha Gjerulff Jensen med Cider
Jannie Nielsen med Pisa
Gitte Hoffmeister med Zushi
Dorthe Kiærulff med Callie

Susanne, Natasha og Jannie løber både hold og individuelt, mens Gitte kun løber hold. Dorthe er reserve på det lille hold.

Mellem hold
Gitte Hoffmeister med Zinnia
Louise Nielsen med Maggie
Jette Friis Jørgensen med Maggie
Marianne Blom Larsen med Zippo
Pia Metz med Lucky

Gitte, Louise og Jette løber individuelt, Gitte. Louise, Marianne og Pia løber hold. Pia er reserve individuelt og Jette er reserve på holdet.

Store hold
Kim Gravlund-Krat med Ice
Sarah Lorentzen med Cha Cha
Ann-Britt Gravlund-Krat med DJ
Poul Lerche med Nala
Morten Juhl Hansen med Spottie

Kim, Sarah og Ann-Britt løber både hold og individuelt, mens Poul kun løber hold. Poul er individuel reserve og Morten er hold reserve.

Holdet har deres første møde her i aften kl.1930, så herefter vil der måske være lidt nyt.

"Presse" under VM
Vi har som tidligere nævnt fået adgang som presse her under VM. Hvad dette indebærer, ved vi endnu ikke, men indtil nu er vi inviteret til pressemøde i morgen kl.1030. Her forventer vi at høre lidt om, hvad arrangørerne vil supporte os med under VM.

Vores plan for opdateringer er, at de primært vil komme her på bloggen, da det ikke kræver andet end en internet forbindelse af vores læsere at komme ind her. Her vil der komme opdatering om det danske hold, således at man ved at læse disse vil kunne holde sig opdateret på, hvordan det går danskerne hernede.
Links til disse indlæg vil også blive postet på facebook.
I muligt omfang vil vi også poste andre indlæg med og uden billeder både på bloggen og på facebook, men de små historier vil nok i stor udstrækning komme på facebook, da det er hurtigt og nemt at lægge oplæg ud her..

Ha' en hyggelig aften inden det hele går op i VM i agility <3 p="">