8. okt. 2015

Spring hold, store hunde - endte på en 5. plads

Så er de officielle resultater kommet, og de bekræfter, at Danmark ligger på en 5. plads forud for agility løbet. Det bliver utrolig spændende, da hold nr 2 - 6 alle ligger inden for et sekund.

Så lad os bare konstatere, at alt kan ske 😊
Resultaterne kan I finde her - Link
...

Spring hold store hunde, top 3

Så kom resultaterne for top 3, det er:
Schweiz
Slovenien
England

Hvor Danmark ligger, det vides endnu ikke.
...

Sådan !!!

Det store hold er fortsat med. Med 3 fejlfrie hunde, så er vi stadig med, der hvor det er sjovt.

Sarah og Cha Cha løb i tiden 35,444 (tror jeg nok - fik den ikke set eller skrevet)
Poul og Nala løb i tiden 34,305
Ann-Britt og DJ løb i tiden 34,118

Kim og Ice blev desværre disket, da de misforstod hinanden ved spring nr. 14.

Hvad deres nuværende placering er, vides desværre ikke, men det er jo egentlig også lidt ligegyldigt, da der fortsat mangler 22 hold. Men alt i alt et godt udgangspunkt til i morgen, da vi er med med 3 fejlfrie hunde i gode tider.
...

Spring hold, store hunde

Så er vi igang. Det store hold har netop gået bane, som del af første gruppe. Det danske hold løber som hold nr. 9 ud af 34 hold.

Hvis jeg ellers husker rigtigt, så vil I se dem løbe i denne rækkefølge:

Sarah og Cha Cha
Kim og Ice
Ann-Britt og DJ
Poul og Nala

Vores nordiske venner løber alle efter os. Finland som nr. 16, Sverige som nr. 32 og Norge slutter konkurrencen som bold nr. 34.
Banetegningen ligger på gruppen på Facebook.

...

Status torsdag kl 1200

Vi har nu været til dyrlægekontrol, måling, træning og pressemøde. Alt er indtil videre gået fint. Alle hunde er gennem dyrlægecheck, og så vidt jeg ved har vi ingen i løbetid, så alle burde starte på de "rigtige" pladser i startrækkefølgen. Der var lige et kort tidspunkt, hvor de mente, at Cider fortsat var i løb, og derfor skulle starte sidst. Det blev ved skrækken.
Måling af de små og mellem hunde, der endnu ikke er målt ved et VM, blev gennemført uden problemer, trods en bemærkning om, at de var svære små hunde, der var med i år - Callie, Pisa og Zushi 😊
Træningen gik fint for alle - både hunde og mennesker står godt fast på gulvet. Kunstgræsset er lidt finere i strukturen end vi tidligere har set, men er fint at løbe på. Opstillingen af forhindringer på træningsbanen kunne dog have været lidt bedre, men det lykkedes at få prøvet det hele.

Pressemødet var med alle pingerne, så det var med tolk og det hele. Ikke fordi det var så informativt, men vi var med og fik omtrent samme oplysning, som vi allerede havde fået opsnuset, så næsten intet nyt her.
Det, der har interesse for jer er, at der her i hallen er et internt netværk, der skulle give os online opdateringer, når konkurrencerne kører. Men indtil videre er det ikke lykkedes os, at komme på dette net. Pt er det uvist, om disse oplysninger også vil blive formidlet på Internettet, men Working Dog, som åbenbart står for dette, fortalte, at de arbejdede på det.

Næste punkt på programmet er indmarch kl. 1330, hvor arrangørerne har lovet en overraskelse - hvad det er, ved vi ikke. MEN vi håber, at de ikke har fulgt deres eget spor fra sidst, hvor de valgte fyrværkeri indendørs 😕
Så nu er det tid til, at I får klaret de sidste ting, inden det for alvor går løs her om godt en time 😊
...