7. okt. 2012

Tak for denne gang


Så er vi igang med afslutningsceremonien, og jeg vil takke af for denne gang og følge resten af dette VM uden at tænke på opdateringer og andet. 

Sophie er på plads med sin orange presse vest, og klar til at dokumentere, når Danmark's lille hold skal hyldes som VM Bronze vindere og Natasha Petrine Gjerulff Jensen når hun skal hyldes som VM Bronze vinder individuelt.

Tak for denne gang - vi "ses" måske i Sydafrika næste år.

Verdensmesteren er

Lisa Frick med Hoss er ny verdensmester for store hunde.


Ny status

Med et super flot løb lagde Silvia Trkman sig i spidsen.
...

Status store hunde

Her med ca 15 hunde tilbage er status, at Daisy Peel fræs USA har lagt sig i spidsen, men om det holder hjem, det må tiden vise.
...

Ann-Britt og Vivian

Så har de sidste danske løbet ved dette VM.

DJ mente åbenbart, at det var hendes tur til at guide Ann-Britt gennem banen, så det blev en noget anden bane end planlagt. Dommeren belønner ikke initiativ, og der blev dømt disk.

Vivian og Shiatsu får også en disk. Shiatsu river de første 2 pinde, og tager efterfølgende A-et fra den modsatte side.
...

Poul og Nala

Poul og Nalle har nu været på banen for 4. og sidste gang ved dette VM. De afsluttede deres deltagelse med en disk, da de misforstår hinanden, og Nala tager det fjerne spring efter muren frem for det, som hun skulle en tur rundt om. Men det var en tændt og glad Nalle, som løb.
...

De "store" danskere

Når vi går i gang her efter 4 x banegennemgang, så løber danskerne som nr. 16, 58 og 62.

Først kommer Poul og Nala, derefter Ann-Britt og DJ og så Vivian og Shiatsu.

Men jeg vil da anbefale jer også at kigge på nr. 9. Det er den nordiske mester Juha med Gaia - det plejer at være super flot at kigge på.
....

Verdensmester mellem hunde

Der er også en anden Natasha her i Liberec, som kan løbe agility, og det er engelske Natasha med Border Collien Dizzy. Hun bliver verdensmester 2012.

Top 4 bliver:
1.277Natasha WiseAg Ch Raeanne's Flipping Heck - "Dizzy"0.0033.65 s0.0028.98 s00.0062.63 s
2.184Petra HamšíkováAmi Dévoué z Březkého průhona - "Lara"0.0034.44 s0.0029.82 s00.0064.26 s
3.265SILVIA TRKMANSIMPLY THE BEST DE LOUBAJAC - "LA"0.0034.71 s0.0030.44 s00.0065.15 s
4.167Andy De GrooteMagique Dune Heavydee - "Deedee"0.0036.14 s0.0029.09 s00.0065.23 s
...

Gitte og Zinnia

Så fik vi Gitte og Zinnia gennem banen, og det gjorde de rigtig flot. De løb et fejlfrit løb i tiden 35,82.
Gitte løb før Pia, men computeren ville ikke samarbejde omen opdatering på det tidspunkt.
...

Pia og Lucky

Så har Pia og Lucky løbet - de får desværre en disk, da Lucky først springer skævt af vippen og derefter tager andet spring i det efterfølgende stakit fra den forkerte side.
...

Christine og Breezy

Christine og Breezy løb et flot løb i tiden 37,19 og med 5 fejl, da det blev dømt en nedgangsfejl på bommen.
...

Agility individuelt mellem hunde

Når vi går i gang her om lidt, så løber de danske hunde som nr. 9, 31 og 53.

Først har vi Christine og Breezy, så Gitte og Zinnia og sidst Pia og Lucky.
...

Bronze til Natasha

En russer og en tysker med super løb sendte Natasha ned på 3. Pladsen. Dg endnu ikke bekræftet, men ... Vi går ud fra, at det holder.

MEN det er bare så superflot gået i dette selskab. Og nu skal vi ned og løbe i ringen om et øjeblik.
...

En hund tilbage

Og Natasha ligger nu på 2. Pladsen.
...

Min bronze til Natasha

Med en fejl og senere en disk, så har Natasha min bronze hjemme.
...

Natasha og Susanne

Så fik vi de sidste 2 gennem banen.

Først Natasha og Cider, som blev disket, da Cider tog tunnellen frem for bommen.
Og så Susanne og Dweet, som løb et flot løb, men får sin første fejl, da Dweet river første pind, efterfølgende ryger gan forbi et spring og bliver disket.

Status er nu, at Prima fortsat førere begge dele.
...

Natasha og Primadonna


Så har Natasha løbet første gang. De løb i tiden 33,28 og fejlfrit. 

Det bringer dem ind på en foreløbig 1. plads i agility konkurrencen og nr 1 i kampen om VM titlerne.
...

Godmorgen til den store finale dag

Godmorgen allesammen så er vi klar til endnu en dag i Liberec, hvor vi med garanti får masser af super flot agility at se. 
Jeg vil forsøge at holde jer opdateret med dagens gang set her fra min klapstol.

Dagens konkurrencer er gået i gang, og de første hunde er allerede på banen. De danske hunde vil løbe som nr. 62, 73 og 74. Natasha er jo blevet rykket frem med Prima, så hun får god tid mellem hundene.

Som de tidligere dage kan I se startlister, banetegninger og resultater på results.agility.cz 
...

6. okt. 2012

Tak for i dag

Vi takker af for i dag med et kæmpe smil på læben. Vi ses igen i morgen, hvor de små hunde igen vil gøre det spændende.
...

Vi er nr 3 !!!!!

Sådan godt gået af det danske hold.
...

Den burde være hjemme

Vi vinder agilityløbet, og vi mangler kun den officielle udmelding på, at vi er nr. 3 samlet.
...

Tyskland fører

Så lykkedes det Tyskland at "snige" sig forbi både os og Tjekkiet. Vi er nu på en samlet 3. plads.
...

Øv nu er vi nede på 2. . pladsen

Tjekkiet løb tre flotte løb, og passerede dermed Danmark i den samlede stilling. Vi fører fortsat agility konkurrencen.
...

Vi fører ...

Det lille hold har nu løbet. Det blev til:
Natasha med Primadonna løb i tiden 33,88 og fejlfrit,
Hanne og Soffy løb i tiden 39,65 og fejlfrit, men lidt tidsfejl,
Susanne og Dweet løb i tiden 35,03 og også fejlfri og endelig 
Natasha og Cider løb i tiden 35,70 og også fejlfrit.

Alt i alt betyder det, at Danmark ligger på en foreløbig 1. plads her med 8 hold tilbage.
...

Status ved pausen

Her ved pausen midt i de små holds agility konkurrence er status, at 14 hold har løbet. I spidsen ligger pt England foran Spanien og Luxenborg - alle tre hold har mere end 20 fejl med sig.
...

Agility hold små hunde

Så er vi i gang med dagens sidste konkurence, hvor danskerne på en foreløbig 9. plads først skal starte som nummer 20.
...

Pia og Lucky

Så fik vi også Pia og Lucky gennem banen. De løb i tiden 32,83 og fejlfrit. Det bringer dem ind på en foreløbig 9. plads, her hvor der er ca. 40 hunde tilbage.
...

Gitte og Christine har løbet

Så har de to af de te mellem hunde været i aktion.

Gitte og Zinnia løb i tiden 36,76 med en vægring, da Gitte snubler lige før slalom, og Zinnia vender rundt og kigger efter Gitte.
Christine og Breezy blev desværre disket, da Breezy tager det forkerte spring efter den første tunnel.

Nu må vi vente 20 hunde, og så kommer Pia og Lucky.
...

Primadonna rykkes ned

Vi har netop hørt, at Primadonna bliver rykket 10-15 hunde frem i startrækkefølgen, så Natasha ikke skal starte med dem begge umiddelbart efter hinanden.
...

Status efter de små hundes springløb

Så kom sidste lille hund i mål, og det betyder, at Susanne ligger på en 7. Plads efter springløbet, og Natasha ligger på 8. og  9. pladsen - Cider på 8. og Primadonna på 9. pladsen.
Efter reglerne betyder det, at Natasha får 2. min pause mellem sine hunde.

Top 4 ser således ud:

1.139(DE) Tobias WüstPeanut with Eager to Work - "Peanat"Shetland Sheepdog28.97 s005.14 m/s0.000.00
2.48(RU) Elena KapustinaTip Top Tekna - "Tekna"Parson Russell Terrier29.08 s005.12 m/s0.000.00
3.119(RU) Polina SolovevaAdrenalina - "Adrenalina"Shetland Sheepdog29.56 s005.04 m/s0.000.00
4.1(SE) Jannie Abelsson SvenssonBurningstep´s Dragonforce - "Inna"Shetland Sheepdog29.57 s005.04 m/s0.000.00
...

Susanne og Natasha

Med to hunde imellem løb først Susanne og derefter Natasha.

Susanne og Dweet løb i tiden 30,09 og fejlfri.

Natasha og Cider løb i tiden 30,11 og de var også fejlfrie.

Med lidt over 10 hunde tilbage er status, at Susanne ligger som nr. 6 og Natasha som nr. 7 og 8.

Natasha og Primadonna

Så har Natasha og Primadonna løbet i tiden 30,18 og fejlfrie. Vi holdt alle vejret, da Prima valgte en alternativ vending før posen, men det gik.
...

Top 4 hos de store hunde

Stillingen i top 4 hos de store hunde efter springløbet er:
1.323(AT) Lisa FrickHoss von Firsthemp of Devil Brook - "Hoss"Border Collie30.08 s005.39 m/s0.000.00
2.375(DE) Philipp Müller-SchnickHeat from the narrow lane - "Heat"Border Collie30.23 s005.36 m/s0.000.00
3.291(FR) GREGORY BIELLE BIDALOTCAYENNE SWEET PEPPER DES BORDES DE JERLOO - "CAYENNE"Border Collie30.35 s005.34 m/s0.000.00
4.429(FI) Jaakko SuoknuutiDecathlete's Sirius Black - "Zen"Border Collie30.60 s005.29 m/s0.000.00
...

Vivian og Shiatsu


Vivian og Shiatsu har nu løbet, de løb i tiden 32,58 og med 5 fejl, da Shiatsu river springet, som står som tredje sidste forhindring.
...

Ann-Britt og DJ

Har løbet i tiden 32,63 og 5 fejl, da DJ river hjulet - det bringer dem ind på en foreløbig 54. plads med ca. 40 hunde tilbage.
...

Dagens program

Dagens program byder som nævnt på de individuelle springløbet og finalen i agility små hold. De danske startnumre er:

Spring små hunde:
Natasja og Primadonna nr. 29,
Susanne og Dweet nr. 63 og
Natascha med Cider nr. 66.

Spring mellem hunde:
Gitte og Zinnia nr. 12,
Christine og Breezy nr. 13 og
Pia og Lucky nr. 34.

Agility hold små hunde - her løber Danamrk som hold nr. 20.
...


Poul og Nala

Har løbet, og det blev desværre en disk, da Poul får væltet et spring. Omhan er ved at snuble, kommer for tæt på og får sparket til støtten, det ved vi ikke. Faktum er, at det blev en disk. Løbet før og efter var ellers fint, og det var tydeligt, at Nala var på.
...

Godmorgen - idag er det lørdag

Godmorgen til denne 3. Støvnedag, hvor de individuelle konkurrencer starter - men vi skal også have fundet en verdensmester for hold i lille klasse.

De første, som er på, er de store hunde, der løber som følger:
Poul og Nala som nr. 21,
Ann-Britt og DJ som nr. 105 og
Vivian og Shiatsu som nr. 115.

Så det er lige om lidt, at Poul er på.
...

5. okt. 2012

Dansk mellem disk

Det var et dansk hold, der solidarisk, tog en fælles disk - dog i lidt forskellig variant.

Vi håber, at de kommer stærkt igen i morgen, hvor det drejer sig om de individuelle løb.
...

Verdensmester for hold store hunde

Schweiz kan nu kalde sig verdensmester for hold, store hunde, 2012,
Nr 2 er Tyskland og
Nr 3 er Italien.

AG-landsholdet ønsker tillykke.
...

Status agility store hold

Nu har 25 hold løbet, og status er, at Tjekkiet har lagt sig i spidsen foran Japan og Canada. Alle tre hold har 5 fejl, hvilet betyder, at holdene, som løber nu alle har en mulighed for at passere dem, da samtlige var fejlfrie i springløbet.
Der mangler fortsat 9 hold.
...

Øv, der manglede lidt held

Så har Danmark løbet agilitløbet, og det blev til:

Regin med Nike løb i tiden 39,30 men desværre med 2 nedrivninger,
Kim med Ice blev desværre disket, da ICE røg på bagsiden af nr 8,
Ann-Britt med DJ blev disket på springet efter bommen, som DJ tog fra forkert side og
Poul og Nala blev også disket da Nalle tog det første tunnelhul efter muren. 

De løb super flot, men heldet var ikke på deres side i dag.
...

AG store hold er i gang

Så er vi igang igen. Det er en udfordrende bane, men burde ikke være umulig at komme igennem, men det kræver vist lidt rappe fødder et sted eller to på banen.

På resultatsiden kan I både se resultaterne fra dette løb, men også det samlede resultat.
...

AG hold store hunde

Dommeren og hans stab er ved at rette det sidste på banen, og om 2 min starter den først banegennemgang. Der vil være 3 ialt, og når vi starter, så vil Danmark løbe som hold nr. 18.
...

Status SP hold lille

Med 2 gennemløb under banetiden og et med tidsfejl, så ligger Danmark stadig godt til agilityløbet i morgen - vi har nemlig kun 4,18 i tidsfejl.

Ungarn ligger på en foreløbig 1. plads, Japan på 2. pladsen og USA på 3. pladsen- alle med tidsfejl.
Danmark endte på en 9. Plads.
...

Danmarks lille hold

Det lille hold har nu også været i aktion. Det blev til:
Natasha med Primadonna løb i tiden 30,57 og fejlfrit,
Hanne og Soffy løb i tiden 35,18 og fejlfrit,
Susanne og Dweet løb i tiden 30,78 og fejlfrit og desværre blev 
Natasha og Cider disket. 

Alt i alt betyder det, at Danmark ligger på en foreløbig 5. plads her med 5 hold tilbage.
...

Status små hunde spring hold

Status små hundes spring hold løb er her efter 20 hunde, at der stadig ikke er nogen fejlfrie hold. Der er kun ganske få hunde, som har løbet under banetiden, hvilket er rigtig øv !!!
I spidsen har vi Schweiz foran Tjekkiet og Østrig. Der er nu kun 3 hold til Danmark skal i "ilden".
...

SP hold små hunde

Nu er også de små hunde gået i gang. Banetegningen finder I på resultatsiden. Danskerne skal løbe som hold nr. 24.
...

Nyt link

Vi har indsat link her til højre over bamse, som sender jer direkte til videoerne af danskernes løb og øvrige stemningsvideoer, som Sophie lægger op.
...

Spring hold mellem hunde

Spring mellem hold er nu færdig. Staus er, at Frankrig ligger på en flot 1. plads og indtil sidste løbetidshund, så det ud som om, at de havde næsten 5 sek ned til Ungarn, men dette forspring og ikke mindst 2. pladsen, den snuppede Tjekkiet. dermed sendte de Ungarn ned på 3. pladsen.

Danmark endte på en 19. plads.
...

Danmark har løbet, SP hold mellem

Så har mellem holdet løbet deres spring løb. Det blev til:

Gitte og Zinnia løb i tiden 32,34 og 5 fejl, da de rev muren, 
Tommy og Olsen løb i tiden 34,99 og 10 fejl, en vægring på springet efter muren og et væltet flyv,
Marianne og Zippo blev desværre disket og endelig 
Ann-Britt og Diesel løb i tiden 37,50 og 10 fejl i form af 2 vægringer. 

Alt i alt bringer det dem ind på en foreløbig 16. plads.
...

Staus SP hold, mellem

Staus efter 20 hold er, at Frankrig ligger på en foreløbig 1. plads næsten 8 sek foran Slovenien og Tyskland på 3. pladsen. Der er indtil nu 7 hold, som er fejlfrie.

Vi holder i øjeblikket en kort pause, og når vi er klar igen om ca 5 min, så er der 4 hold til ar Danmark skal løbe.
...

Poul og Nala


Hvis I kigger på resultaterene for SP hold stor, så må vi desværre konstatere, at Poul og Nala fortsat står med forkert tid. der arbejdes fortsat påmat få den rettet. vi håber det lykkes inden de skal løbe AG hold.
...

Godmorgen fredag

Godmorgen til jer alle. Så er vi klar igen her fra Liberec. Dagens konkurrencer er i gang, og det er spring hold mellem, som det gælder. Startlister, banetegning og live opdatering af resultaterne kan I finde på results.agility2012.cz

Indtil nu har både Finland og Norge været i aktion. Det blev desværre til 5 fejl til Finland og 3 fejlfrie hunde til Norge. Det betyder, at Norge har lagt sig på en foreløbig 1. Plads.
...

4. okt. 2012

Tak for i dag

Det var så enden på dagens program, hvor vi kun har haft det store danske tid i aktion. 
Der er i alt 11 fejlfrie hold, og sammen med Danmark ligger Finland, Sverige og Norge, der også har 5 fejl. Poul og Nala's tid skulle være rettet, men er endnu ikke slået igennem på sultatsiden. 

Vi siger tak for i dag og glæder os til masser af flot agility igen i morgen. 
Vi ses ...

Danmarks store hold

Danmark har løbet, og et blev til:

Regin med Nike løb i tiden 31,78 og fejlfri,
Kim med Ice løb i tiden 29,80 og 5 fejl,
Ann-Britt med DJ fik desværre en disk og endelig
Poul og Nala løb i tiden 29,28 og fejlfri.

Lige nu står der desværre en forkert tid for Nala i resultatlisten, så vi ved ikke, hvad nummer de ligger.
...

Status efter 20 hold


Endnu en status her hvor 20 hold har løbet. USA har lagt sig i spidsen foran Schweiz og Belgien. Der er 7 fejlfrie hold, og Sverige ligger på en foreløbig 8. Plads - somførste ikke fejlfrie hold.
...
Lidt stemning:
http://www.youtube.com/watch?v=2ALxi9er7AA&feature=plcp&noredirect=1

Lidt billeder fra Finland. Han skyder løs konstant, og billederne kommer på straks:
http://koirakuvat.kuvat.fi/#/kuvat/fci-agility-2012/

Status efter 11 hold


En lille status her hvor de første 11 hold har løbet. Schweiz har lagt sig i spidsen foran Belgien og Tyskland. Alle tre hold er fejlfrie. På 4 pladsen ligger Spanien, men med 5 fejl.
...

Banegennemgang

Så er vi i gang med første banegennemgang ved dette VM. Der forventes 3 x banegennemgang, så det er tid til at få luftet hunden mens kaffen brygger for jer, som skal de live streaming på 1. sofarække. God fornøjelse til jer.
....

Årets VM

Med talerne så er dette års Verdensmesterskabet i agility ved at blive officielt åbnet.

Men lad os lige tage lidt data på dette VM. Det er jf. arrangøreerne det største VM til dato. Der er 464 deltagere fra 38 lande. Holdkonkurrencen afvikles i år med 4 hunde, hvor de 3 er tællende, mod tidligere års 3 hunde, hvor alle talte. Og så ikke mindst er det i år over 4 dage, da vi jo allerede skal se de store hunde i aktion senere i dag i holdløbet i spring.

Startlister og resultat

Her mens vi venter på, at det er tid, så kommer lige et godt link - eller et forventeligt godt link.

Startlister kan I finde her: Startlister

Og så vidt vi har fået oplyst, så er det også her, at der vil være live opdatering af resultaterne.
...

Torsdag og lige før det går løs

Så er Danmark kommet godt i gennem de indledende check, og de er nu klar til indmarch og konkurrencerne. Alle hundene kom godt igennem målingen, hvilket betyder, at alle de nymålte nu har deres størrelse helt officielt. 

Det virker som om, at alle både hunde og føreren står godt på tæppet, så det lover godt for præstationerne, at de ikke skal bekym sig om det.

Nu er det så bare, at vente på, at klokken bliver 1430' hvor der er officiel indmarch og åbning af VM 2012.
 ...

3. okt. 2012

Hallen og holdenes startnumre

Så er pressemødet slut, og vi har været en tur rundt i hallen og kigge på faciliteterne. Poul har været en tur på græsset og er tilfreds med det, som han har set/mærket. Nu håber vi bare, at øvrige handlere og hunde mener det samme.

Her er intet overladt til tilfældighederne -  at der er testet musik, speak, lysreklamer, indmarch ...

Det vi indtil videre har fundet ud af er:

At det store hold skal starte som nr. 29 ud af 34 hold - husk de skal løbe allerede i morgen torsdag efter indmarchen.

Det lille hold løber som nr. 24 ud af 29, og mellem holdet som nr. 24 ud af 28.  Det må vi sige er ok startnumre.

...





Hvordan skal de danske deltagere løbe?

Skulle der være nogle af jer, der endnu ikke er helt up-to-date med, hvem af de danske ekvipager der skal løbe hvad, vil vi lige opdatere jer her:

Små hunde:
Susanne Prier/Dweet - hold + individuelt
Natasha Gjerulf Jensen/Prima og Cider - hold + individuelt med begge hunde
Hanne Svejstrup/Soffy - hold

Mellem hunde:
Pia Metz/Lucky - individuelt
Christine Zinglersen/Breezy - individuelt
Gitte Hoffmeister/Zinnia - hold + individuelt
Tommy Tell/Olsen - hold
Marianne Blom Larsen/Zippo - hold
Ann-Britt Gravlund-Krat/Diesel - hold

Store hunde:
Vivian Nielsen/Shiatsu - individuelt
Ann-Britt Gravlund-Krat/DJ - hold + individuelt
Poul Lerche/Nala - hold + individuelt
Kim Gravlund-Krat/Ice - hold
Regin Reinhard - hold

Klar til pressemøde

Så er vi klar til det officielle pressemøde i Liberec. Ind-ckeckning gik let og smertefrit, og vi er nu udstyret med presseadgangstegn, indgangsbillet til alle 4 dage samt det officielle stævnekatalog.
Når pressemødet er slut vil vi vende tilbage med evt. nyheder, som endnu ikke fremgår af den officielle hjemmeside :-)

Velkommen til Liberec 2012

Så er vi vel ankommet til Liberec, og er her til morgen vågnet op til en dejlig dag, hvor solen skinner.

Planen for dagen er, at de fleste skal en tur i hallen og kigge, vi er inviteret til pressemøde kl 1400, og landsholds ledelsen skal til møde kl 1600. Efter disse møder vil vi alle være lidt klogere på, hvordan de kommende dage forventes afviklet - og om der er særlige forhold, der gør sig gældende i år.

Vi må allerede nu konstatere, at vi hat internetforbindelse på hotellet - men det er ikke hverken den største eller mest stabile, så vi håber på bedre forhold i hallen.

Hvis I har specielle ønsker til, hvad vi skal forsøge at dække, så giv lyd - vi vil hellere "sende" det, som I har lyst til at læse frem for alt mulig andet.
...