15. jun. 2018

Dagen før dagen !!!

I dag er det så dagen før dagen !!!

Og så vil du måske spørge dagen før hvilken dag ?  Det er selvfølgelig dagen før dagen, hvor det danske agilitylandshold til Nordisk Mesterskab (NM) bliver sat.
Lørdag morgen mødes bruttotruppen hos Hvalsø Hundevenner, hvor de sidste pointgivende løb skal løbes inden landsholdsledelsen sætter årets hold, der til august skal en tur til Finland og kæmper om årets titler. Ekvipagerne, som kæmper om de eftertragtede pladser på DKK Agility landshold har indtil nu kunnet hente point ved stævnet i Viborg, i Viby og senest i Hvalsø. Der har været givet point i 3 x agilityløb og 3 x springløb samt et specielt landsholdsklasseløb, men meget kan stadig nå at ske i morgendagens løb.

Har du/I tid og lyst, så kig forbi og hep os – 1. start går ca. 10.30 og vi fortsætter til ca. 17.00 kun afbrudt af en times middagspause omkring kl. 12.00.

Bruttotruppen samt den aktuelle pointstilling kan findes på FB i gruppen Agilitysiden DK.

Dagen i dag er også dagen før dagen før dagen 😊

I skal nemlig vente endnu en dag på at høre, hvem der vil repræsentere Danmark ved Verdensmesterskabet (VM) i Sverige til oktober.

I muligt omfang vil jeg forsøge at opdatere FB gruppen, ag-landsholdet, i løbet af dagen. Og selvfølgelig vil der komme opdateringer, når holdet til NM henholdsvis VM bliver offentliggjort.