11. sep. 2014

Spring hold, store hunde

Det blev et par timer uden internet, og derfor ingen opdateringer - jeg beklager.

Status her efter at alle hold har løbet, at den foreløbige stilling er:

1. Sverige,
2. Frankrig
3. Italien
4. USA
5. England
6. Finland
7. Schweiz
8. DANMARK

Der er ALLE hold, som er fejlfrie, med 3 hunde fejlfrit igennem. Og der er et par lande mere.

Faktum er, at det danske hold leverede nogle super løb.
Kim og Ice - fejlfrie i tiden 33,43,
Ann-Britt og DJ - desværre 5 fejl, da DJ væltede en del af flyvet. Tiden fejlede bestemt ikke noget 32,62,
Rene og Cash - fejlfrie i tiden 34,69 og
Morten og Spottie - fejlfrie i tiden 34,59.

Så jeg tror planen er, at lægge pres på holdene foran dem med nogle super agility løb.

Når en ekvipage bliver disket, så foruden at de klappes rundt, så spiller de også en udgave af På loftet sidder nissen med sin julegrød. Det er lidt svært, at tage det seriøst.

I øvrigt kan jeg tilføje, at alle hunde får deres id checket umiddelbart efter, at de er kommet i mål.
...

Den kommende times tid

Danmark skal gå bane her om et øjeblik, da de er med i 3. og sidste gruppe. Holdet har valgt at tage Poul med som hjælper under banegennemgangen, så lad os håbe, at han kan hjælpe med at optimere holdet løb.

Da Danmark først skal løbe sent, så vælger jeg at se lidt agility frem for at jagte internet. Forventer at vende tilbage med status omkring kl 18 - hvis nettet ellers vil. 
...

Banetegning, spring hold, store hunde

Banetegninger skulle være at finde her:

Banetegning
...

Banen er næsten færdig ...

Så jeg vil gå på jagt efter en banetegning.
...

En lille forklaring ...

Som jeg skrev, så er nettet mega belastet, da vi indtil videre er på samme net, som alle andre. Pressenettet, som vi har adgang til kræver nemlig et kabel, som vi ikke har med. Vi kan dog låne et i morgen, og så håber vi på en mere stabil forbindelse.
Så vi beklager, men indtil videre, så er det nettet, som bestemmer om der kommer opdateringer eller ej - ikke os.

Men humøret er fortsat højt, halen højt løftet, og vi fortsætter kampen mod nettet 😊
...

Åbningsceremonien er klaret

Her mens jeg har kæmpet med nettet og manglende adgang har vi fået afviklet den officielle åbning af VM 2014.
Lige i dette øjeblik danses der, og der er sat afmærkninger langs kanten af banen til brug for banebygningen - som jeg forventer vil gå i gang om ganske få minutter.

Når banen frigives, vil der blive gennemfør 3 banegennemgange, hver af 8 min.  Når vi starter, så vi Danmark som tidligere nævnt løbe som hold nr. 21 af 30 hold. Bemærk, at der anvendes 15 sek. regel. Det betyder, at ekvipagen har max. 15 sek. til at starte sit banegennemløb efter dommeren har fløjtet. Hvis de 15 sek. overskrides, starter tiden automatisk - også selv om hunden endnu ikke har passeret første forhindring.

Pause ...

Nu er det tid til frokost, hundeluftning, kaffebrygning ....  Kort sagt nu er der et par timer, som kan (og bør) bruges til andet end at sumpe agility. Så kan vi nemlig med god samvittighed sætte os tilrette bag pc eller andet, når vi blænder op for åbningsceremonien kl. 1430, og efter denne de store hundes spring hold.

Hyg jer indtil da.
...

BC i mellem klassen

Årets spørgsmål - hvor mange Border Collier er der i mellem klassen ?

Ud fra kataloget er der 9, og det vil der forventelig stadig være, hvis der ikke er skader. Men det kan ikke udelukkes, at der er en reserve mellem de 9.

Men i modsætning til tidligere år, så er de i år fordelt på 7 nationer.
Rusland, Italien, Belgien, Japan og Brasilien har hver en med på holdet. Luxembourg og England har begge 2 med på holdet. Den ene fra England er en "gammel" kending, da det er den tidligere verdensmester Dizzy med Natasha Wise.

Har lige fra pålidelig kilde hørt, at den ene engelske Border Collie skulle være målt stor. Synd for dem, men vel helt ok for dem med hunde i mellemklassen 😊
...

Dyrlægekontrol og måling

Så har holdet været til dyrlægekontrol og måling. Dyrlægekontrollen var næsten til grin, men alle har da fået checket, at det er den rigtige chip og at vaccinationerne er i orden. Om de kan bevæge sig, ikke virker på toppen eller andet - det blev ikke checket. Rummet kontrollen foregik i var ikke særlig stort, temperaturen omkring 25 grader, 2 dyrlæger og 2 hold til kontrol samtidig. Det betød, at der var knap 30 mennesker i rummet på et tidspunkt.
Efterfølgende blev de små og mellem hunde, der ikke tidligere er målt, målt. Det betød, at Toonie og Cindy er nu officielt små hunde, og Sammy og Canto er mellem 😊

Omklædningsrummet, som vi deler med Norge, er nu indtaget, og vi er klar til start.
De fleste bruger tiden frem til træningen her om ca. 20 min, bruges til lufttur for de fleste.

De danske supportere er så småt ved at indfinde sig i hallen, så det kan kun blive godt.
...