5. okt. 2018

Lørdagens program

Så er det tid for at tage hul på de individuelle konkurrencer. Lørdag glæder det spring løbet, og søndag er det agility løbet - finaleløbet.

Kl. 0830 - start banebygning
Kl. 0920 - start på spring individuelt, små hunde
Kl. 1130 - start på spring individuelt, mellem hunde
Kl. 1400 - start på spring individuelt, store hunde

Små hunde - her er 93 hunde i alt, og danskerne løber som:
Nr. 6, Henrik med Tippi
Nr. 21, Natasha med Moviestar
Nr. 39, Jannie med Pisa

Mellem hunde - her er 72 hunde i alt, og danskerne løber som:
Nr. 11, Jesper med Happy
Nr. 55, Susanne med Gabi

Store hunde - her er 145 hunde i alt, og danskerne løber som:
Nr. 59, Morten med Spottie
Nr. 76, Ellen med Wave
Nr. 131, Channie med Mayday
Nr. 145, Morten med Guide

Så der er igen lagt op til en spændende dag, hvor tavlen i forhold til de foregående to dage er visket ren. Jeg glæder mig til at se endnu mere super flot agility.
...

Verdensmestre for små hold

Og så fik vi styr på hvilken nation, som tog den sidste titel som Verdensmester for hold, små hunde.

1. Estland
2. Slovenien
3. Tyskland

Et stort tillykke til dem alle.

Men vi skal også lige hylde det danske hold - de blev ikke verdensmestre, men deres agility løb rakte til en super flot 5. plads i agilityløbet. Rigtig rigtig længe så det ud til, at vi alle skulle en tur i ringen og løbe, men der var lige et par hold, som løb lidt bedre end os.

Natasha med Moviestar, som åbnede ballet i denne konkurrence, løb i 3. bedste tid. Super super flot 👏👏👏
...

Agility hold, små hunde

Flot afslutning på holdkonkurrencen af de små hunde med 3 fejlfrie løb 🐾🐾

Rigtig flot af det lille hold, at åbne konkurrencen på den måde.
...

Verdensmestre for mellem hold

Så er der også fundet en verdensmester for mellem hold. Her var der spænding til sidste hund, hvor Tyskland smed guldet væk, da sidste hund rev sidste spring. Der må være nogle tyskere, som ærger sig rigtig meget.

Nye verdensmestre er:

1. Frankrig
2. Tjekkiet
3. Tyskland

Et stort tillykke til de nye verdensmestre for mellem hold 👏👏👏
...

Agility hold mellem hunde

Vi må konstatere, at det ikke var hverken var mellemhundenes dag eller bane. De fik alle fire en disk. Nadine og Pia blev begge disket på vej fra vippen til næste spring, Fiji mente at det bestemt var tunnellen frem for balancen, og Happy løb ind foran Jesper og tog springet efte flyv fra forkert side 😔😔😔

Øv øv øv håber det går bedre i morgen, hvor det gælder spring individuelt.
...

Verdensmester, store hold

Og vi har fundet årets Verdensmester for hold, store hunde.

1. BELGIEN
2. Rusland
3. Finland

Et stort tillykke til de nye verdensmestre 👏👏👏
...

Agility hold store hunde

Mange tanker blev sendt til de store hunde, da de stod klar til start - var det i år, at vi skulle have den top 3 - 5 eller ..., som rigtig mange af os drømmer om. Udgangspunktet var en 12. plads og de nødvendige fejlfrie løb for at kunne gøre sig gældende.

Men det blev ikke i år, at det lykkedes.

Channie med Mayday fik en disk sent i løbet, og indtil da havde det set rigtig godt ud, så det var øv.
Poul og Nala kommer igennem med en vægring, da Nala løb forbi muren. Det blev til en tid på 45,43 og 5 fejl.
Morten med Spottie kommer også igennem med en vægring, da Spottie løber forbi flyv. Det blev til en tid på 44, 99 og 5 fejl.
AB med DJ får desværre også en disk, da DJ løb forbi muren, og tog tunnellen inden AB fik mulighed for at rette den.

Tak til det store hold for, at I holdt håbet i live med de 4 flotte spring løb.
..