6. okt. 2018

Spring individuelt - alle størrelser

Det har været lidt af en følelsesladet dag i dag, da Natasha med Moviestar fyrede et super springløb af, der placerede dem som nr. 1 og dermed vinder af springløbet med over 0,5 sek ned til nr. 2. Natasha løb æresrunde (eller 2), de danske supportere sang nationalsangen og der var også en tur på podiet for dem. Det var skønt at være dansker i Kristianstad.

Og grundet dette fyldte så meget, så var vi alle lige ved at glemme, at både Jannie og Henrik også løb flotte fejlfrie løb.  Desværre måtte Henrik indkassere lidt tidsfejl, da det var Moviestar’s super tid, som fastsatte banetiden.

De små hundes tider og placeringer efter springløbet.
Natasha med Moviestar, nr. 1, fejlfrit i tiden 32,06
Jannie med Pisa, nr. 19, fejlfrit i tiden 35,55
Henrik med Tippi, nr. 30, fejlfrit i tiden 38,11, men med 1,11 i tidsfejl

Begge mellem hunde måtte desværre se sig disket, så ingen placeringer til hverken Jesper eller Susanne.

Hos de store hunde løb Morten med både Spottie og Guide. Spottie blev desværre disket, og Guide fik en nedrivning.
Ellen kæmpede for sagen, og måtte også en tur ned at ligge, men da Wave løb forbi muren og tog næste spring, så blev de disket.
Channie var noget udfordret på denne løbebane, da Mayday to udfordringen op, med hvem af dem, som først kunne løbe langs hhv igennem to lange lige tunneller. Mayday var først, men en feberredning fra Channies side bragte dem på ret kurs igen.

Channie med Mayday, nr. 30, fejlfrit i tiden 35,48 og
Morten med Guide, nr. 79, 5 fejl og en tid på 36,07.

Alt i alt betyder det, at agility løbet igen bliver super spændende, specielt for de små hunde, hvor vi nok er mange danskere (og udlændinge), som krydser fingre for Natasha og Moviestar.
...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar